Fis(k) i trusskanten

Når den første betagelse er forduftet er det hele ikke længere nødvendigvis ligetil. Turbulens, modvind og sjældent oplagt medvind. I rent kagemands perspektiv kunne det tage sig ud som om, at de underfundige dejlige forstyrrede kvindfolk nærmest vil plages, ikke for enhver pris, men bare for deres egen skyld. Der er jo ikke mange der bare vil have et stykke kage, som i “a piece of cake”. Det skal ikke uden videre være som en tur i parken. 

Eller som jeg fik skrevet andetsteds: Kærlighed kalder på mandsmod og kvindehjerte - tør vi elske og være ved det? Det er et kolossalt sats at kaste sig i den andens favn.

Den glade mand spiller ikke desto mindre med åbne kort (tåbe!), mens han spørger: “Oh, skønjomfru vil du være min og må jeg være din?”

Efter en kunstpause kommer det ganske tørt fra hende: “Fisk!”.

Herefter følger en kold dukkert til den glade bejler. Da han har fået varmen og er kommet på benene, kaster han sig ufortrødent for hendes fødder igen: “Skønne kvindmø, kan jeg mon få dit hjerte til at tø, hvis jeg ryster posen og fortæller dig noget som ingen ellers ved af?”

Skønmø: “Er det nu dig igen? Troede egentlig at du var druknet i dine våde drømme! Tag en fisk mere, klap en torsk eller hop i havet!”

Efter denne svada trak hun på skuldrene, mens hun fortsatte i en overbærende tone: “En ting må jeg alligevel give dig, du forstår at komme igen efter en ordentlig dukkert. Så lad mig høre! Vi har ikke hele dagen og jeg skal nå at klappe kage inden midnatstid. Fortæl mig hvad har du gang i mand?”

Med en vis tøven gav han sig i kast: “Jeg er så blød at jeg kan smelte hvert øjeblik! Heldigvis har jeg lært at brænde bildæk af og uddele smæk når jeg er lige ved bristepunktet. Det hjælper som regel på en sær måde - lidt ligesom når man pisser på en på en politiker, der er ved at brænde ihjel.”

Skønmø: “Det er da gamle nyheder, at du er ren kage mand og halvblød i bowlerhatten. Hmmm, men lidt bål og brand, smæk og pis... som i bullshit, har altid haft en kinky sex-appeal. Til mit skambens beruselse bliver jeg let fugtig i trusskanten. For netop som vi taler om det: En mand med kant gør det jo bare!”

Efter et stykke tid bliver det temmelig enerverende bare at fise rundt i parken. Selv den mest gæve skønmø bliver træt af at koste rundt med kagemænd. Nybarberede boller på suppen tak! 

Han rømmede sig, mens et par ellers indfaldne rosiner fandt nyt liv i pungen: “Du trænger til en ordentlig tur over fars knæ, et par kærlige smæk i rumpetten - så bliver du varm i kinderne og glad i løbetid.”

Skønmø: “Så tag mig med storm og tag styringen, lad det ikke gå i fisk. Tag fat nu og her, for jeg skal også nå at klappe kage.”

Som sagt så gjort. For en kort stund havde han nærmest overtaget, mens hun stønnede af fryd. Sammen havde de opfundet en rigtig mand!

Maskulin skinmanøvre i ansigtsrens

Tidligere betragtede jeg ansigtsrens og creme som en uskyldigt forledende magisk del af kvindeuniverset. Med en vis forundring betragtede jeg kvinders anstrengelser med rens og creme-mig-her-og-der ved dagens begyndelse. For enkeltes vedkommende tilmed da capo ved dagens afslutning.

Nu har jeg imidlertid udviklet en fornemmelse af hvad skin-manøvrerne går ud på. Det er nærmest som om forfængeligheden er vokset med alderen.

Pludselig befandt jeg mig på et suverænt kvindedomæne i en kosmetik dutte-li-dut butik. Ekspedienten var selvfølgelig også en stylet og dullet kvinde. Hun fremdrog med smil indtil flere magiske små krukker, alt imens hun strømmede over i velsignelser. Jeg fattede noget med "før, i dybden og noget med at lukke..." Da jeg kom til mig selv oven på alle disse nye besværgelser fik jeg spurgt til prisen. Syvhundrede og et eller andet for et begyndersæt!!! I ly af en humoristisk bemærkning trak jeg mig skyndsomt ud af butikken med en klar fornemmelse af hvorfor kvinder kan være så dyre i drift. Det var også blevet helt klart, at det er ikke er let at være kvinde.

Efter en vis besindelse er jeg begyndt at fægte med 2-i-1 ansigtsrens (den nemme løsning), dagcreme og lidt (pro)vitamin mig her og der. Overbevisningen om at rynkerne er kommet for at blive, breder sig med et forfængeligt smil, mens jeg gransker mit kontrafej i spejlet.

Socialdemokrati

Vi ved hvad der er bedst for dig. Faktisk ved vi bedre. Du har bare at makke ret, det er din pligt, når nu vi holder dig i live. Ikke noget “jamen...” det er til dit eget bedste, at du gør som vi siger!

Det er krisetider og derfor driver vi klapjagt på de mest udsatte grupper i samfundet. Vi kalder det ganske vist noget andet, ligesom vi også kalder os “røde”. 

Hvis vi sammenligner vores valgløfter med den politik vi fører, så vokser tvivlen om hvad det egentlig er der sker. Det skal du imidlertid ikke bekymre dig om. Vi har taget fat og med den store høvl reducerer vi velfærdsstaten til ukendelighed.

De grupper der har langt de fleste problemer ud over ledighed, skal for enhver pris presses til at indtage en eller anden plads på arbejdsmarkedet. Tanken er egentlig god nok, lige bortset fra “enhver pris” og “presses”. 

Gådefuldt bliver det, at man i en ellers prisværdig bestræbelse på at inddrage “alle”, slår ned på de absolut mest udsatte grupper. Det sker tilsyneladende ud fra den tankegang, at det skulle hjælpe og gøre en positiv forskel, at sparke til folk der i forvejen ligger ned. 

I mangel på reelle og politisk visionære målsætninger, tyes der til den velkendte stokkemetode, alt imens det sættes i “spin” som noget ganske andet.

Vi slår skam ikke ned på udsatte grupper, marginaliserer dem yderligere og sætter dem skakmat. Vi hjælper dem skam til deres eget bedste! Uden at blinke eller ryste på hånden svinger vi ivrigt den socialdemokratiske målestok som en pisk.

Den store målestok sættes i sving i bestræbelsen på, at straf kan få den enkelte til at ændre adfærd og retning i deres liv. Dermed forudsættes det, at de reagerer “normalt” og dermed har ressourcer til at omstille sig, samt at de er i stand til at bevæge sig i den “rigtige” ønskværdige retning.

Kan vi være sikre på at det er sådan det forholder sig? Har disse mennesker et reelt valg?

Er vi på rette vej, når vi strammer tommelskruerne og lader de mest udsatte betale prisen for det vi kalder velfærd i en krisetid?

Dagens undergang...

I dag går verden under! Det sidste større undergangsfænomen var omkring årtusindskiftet. Det var tilmed garneret med alverdens IT profetier a la “nu bryder computer systemerne sammen” - vi kan end ikke sætte tal på det! 

Denne dags undergang er nærmere bestemt til kl. 22.18.13 dansk tid i aften ifølge Politiken. Så kan vi lave en rigtig nedtælling! Lad os få en god gang undergang! DR2 holder den endelige TEMA aften. Hvilken menneskelig opfindsomhed er ikke på spil, for at iscenesætte sin egen undergang. Galgenhumor når det er bedst.

Der er god underholdning i lidt undergangsstemning. Det kan jo tilmed være, at det får os til at tænke over hvad der er vigtigst for os i livet. Vi har tilsyneladende brug for at sætte tingene på spidsen ind imellem, for at kunne mærke os selv i verden.

Der skal noget til, før vi besinder os i den moderne rastløse foretagsomhed - dramatik... Vores egen udslettelse er en god kandidat. Hov...? hvad er det egentlig der har betydning, når døden er nær - altså din helt egen?

Det er kun for sjov, det ved de fleste. “Tosserne” har imidlertid et udvidet behov for dramatik og lever sig helt ind i det. Det må være hårdt at køre den helt til kanten hver gang.

Ulven kommer!!! Hvad gør vi den dag den måske virkelig kommer? Er ulven på vej... snigende i natten uden at vi egentlig bemærker det, som kun en rigtig ulv med en mission kan gøre det? Måske i form af global opvarmning? Det fatter vi tilsyneladende ikke en bjælde af, end ikke i juletiden! Så hellere fyre godt op for kedlerne, krybe i ly og samles om en god fiktion, mens verden langsomt går til grunde uden for døren. Ikke se, ikke høre, ikke tale om det! Så hellere en god nedtælling indtil den næste gang.

Der er sandelig god underholdning i verdens undergang! Mens vi leger med ilden, forskyder sandheden sig i tidens skygger.

Bevæbnet med kærlighed

Der skal et eller andet til at overkomme det smertefulde tab af sine nærmeste. Kan slet ikke forestille mig, hvordan det må være at miste tre døtre på én gang. Det sker, blandt mange andre ting, midt i den israelsk-palæstinensiske konflikt, der tilsyneladende blot fortsætter og ingen ende vil tage.

Den gode doktor siger: " ...the past is there to learn from it." Der er vel næppe andet at gøre end at tage ved lære og begive sig fremad i en bevægelse for fornyelse og kærlighed. En imponerende personlighed. 

Voldsomme konflikter fremkalder det værste og det bedste i mennesker. En syrisk læge blev for nylig spurgt hvorfor han risikerende livet ved at arbejde i et intermistisk felthospital midt i den syriske borgerkrig, han rystede på hovedet, mens han blot sagde: "Humanity above all this". 

Det er vidnesbyrd som disse der overbeviser mig om at der er håb for menneskeheden. Der er noget vi godt kan - på trods af alt det vi ikke kan. Det kniber med at holde enderne sammen, men så længe der er vilje og mod til kærlighed, så længe vil den menneskelige faktor have sin betydning. At tage ansvar og tage til genmæle på fredelig vis. 

http://aje.me/VuKwPx

Stauning eller umiskendeligt Løkkefuldt udflåd.

Som en umanerlig ged at bræge ufiltreret op mod vinden. Kun afløst af kuldkastede forsøg på at række ud, at nå noget, et eller andet et sted mellem hinanden - sammen - i et fællesskab... baaaaaaaaHhhhH. Dyre ord i en tid hvor rigtig meget tilsyneladende er til salg. Alt det som i det mindste skulle have været rødligt, er tynget af et umiskendeligt blåligt udflåd. Ikke at farven nødvendigvis skal have en bestemt lyd, men det dirrer et sted i marv og ben, når der tales om ikke at lade nogen tilbage med henvisning til - at de skal inddrages med vold og magt, til deres eget bedste - of course.

Hvordan kan det være at det er kommet dertil?

Vi skal for ind i det hede røde helvede fortælle dig... hvad der er til dit eget bedste!

Ingen skal lades i stikken, så dermed skal du som ligger i periferien, dig ud i de ulykkelige marginaler. Vi det styrende flertal trækker dig ind på midten - of course - til dit eget bedste. Vi klemmer dig på plads for vi ved at kende, at der er en plads til dig, til dit eget bedste.

Længe inden din undfangelse har vi sonderet mellem ret og pligt som gode socialdemokrater. I hensynsløse prætentioner opgives individet med henvisning til et fællesskabs bedste.

Det er jo nærmest alene derfor at en forledelse foreligger, at der må være grønnere et sted hvor liberalismen Løkkefuldt råder, så meget at det næsten er til at holde ud.

En nærmest uimodståelig lyst melder sig til at stå af og skide i Skanderborg. For denne rejse må nødvendigvis ende et sted i Jylland eller i det mindste et sted mellem tvende have.

En træthed melder sig i tøven, i prøvelsen, tilsyneladende for fald, indtil næsten forkynder, at så meget mere er godt, at ingen eller noget egentlig kan reduceres til middel for andet, hvor meget nogen end prøver i rødligt eller blåligt skær. Der er så meget mere! Vi har så meget mere til (bingo)fælles mellem tvende have. Nu også med burka :-)

Så må vi sandelige håbe at det for tiden rådende flertal har ret eller i det mindste fat i den rigtige ende, for ellers må vi give fortabt, for at opløses i en malstrøm af kaos eller var det Stauning?

Alting i ord...

Jeg ville ønske jeg kunne udtrykke alting i få ord, men det lader sig desværre ikke gøre.
Nej, nix - nada -

Til gengæld har jeg fundet glæden i det nære og det fjerne - for sådan er livet egentlig...
Det behøver ikke altid have sin betydning i ord. Filosofien tror at det er ordene som gælder, men jeg bliver nødt til at smile, for der er så meget mere der gælder. En filosofisk forklaring følger måske en anden dag - muntert smilende.

En god ven fortalte mig om hans nye bekendtskab... en kvinde som ikke havde læst bøger, endsige havde ordene i sin magt. Han udtrykte sin bekymring, jeg udtrykte min begejstring! Det er ikke let at beskrive forskellene kort. Her vil jeg blot glæde mig over det som overhovedet er til ... nemlig - stor og ikke ikke desto mindre uafklaret glæde - hurra!

Tæt på... hun kommer uden forbehold, som kun en kvinde kan komme, helt uden Bob Hope eller Bob Marley. Hvorfor? Fordi hun ihvertfald tror hun er sig selv - derfor kommer hun! Hverken mere eller mindre og næppe fordi en mand er på spil - LOL.