Det er slet ikke tosset at blive ansporet af interesserede læsere. Er det egentlig ikke også noget i den retning vi skylder hinanden? Altså ikke som i købmandsforretning noget-for-noget, men som i engagement, omsorg og interesse for hinanden?

En mellem-menneskelig forbindelse der forpligter, binder og trækker betydningsfulde og væsentlige spor i livet. En bestræbelse der tager afsæt i at vi slet og ret kerer os om hinanden. At ligegyldighed og indifferens ikke skal bemægtige sig det (spille)rum, hvor vi hver især bidrager med betydning i livets utallige nuancer. Det er i den enkeltes bidrag som en forskel, en differens der ikke skal gøres op, som i noget-for-noget - der findes en betydning, der sætter sit uomtvistelige præg på tilværelsen. Vi ikke er i tvivl når det sker. Hjertet har sine grunde.

Alt hvad du behøver er kærlighed, synger The Beatles, men umiddelbart vil det vel ikke gøre ondt også at vinde 155 millioner i onsdags lotto. Tænk at kunne være den glade giver, hvem ville ikke det? Egentlig ligger det tæt på et ønske job, at få mulighed for at administrere en kæmpe pose penge, og dele ud til dem der er på røven. Hold da kæft - det kunne gøre godt! 

Nu er livet imidlertid ikke så enkelt. Det skal nok fucke op helt af sig selv - på den ene eller den anden velkendte måde. Hvad kan vi så regne med - hvad er der at falde tilbage på, hvad er der på bundlinjen?

Skraber vi alle pointsystemer og alle tillæg af livets tildragelser, ender vi et sted hvor vi kun har os selv, hver især - og i bedste fald noget af hinanden. Det er der, der er betydning. Der ligger den livskraft, der bevæger os i de kolbøtter, oversprings-handlinger og udfald, i spændinger der ind imellem også gør godt.

Når det lejlighedsvis lykkes at løfte blikket og møde hinanden uden for mange fordomme, i respekt og lydhørhed, så kan det næsten ikke blive bedre. Hvorfor er det så skide svært?

Det kræver mod og vilje, i kærtegn og sårbarhed, at møde og at se verden, for samtidig at blive set og blive mødt. For ind i helvede og patter, der ligger en kolossal ressource og livskraft - der. Så meget mere af alt det, som forivrede mennesker forsømmer i bestræbelser på at beregne næste skridt. Der ligger den egentlige forregnelse. Der snubler de som oftest, mens de udstøder fæle besværgelser over verdens gang. Turde vi blot alle sammen løfte blikket og se... virkelig se og dermed møde hinanden. Hold da kæft - det kunne gøre godt!