Kan ikke tåle kvinder der smiler til mig. En ukontrollerbar blødhed udbreder sig indeni. Så kan de næsten få mig til hvad som helst! Det sker ikke ved en beslutning, jeg indtages uden modstand og bliver skønhedens marionet.
Det er en levende gave at blive nærmest forskrækket og overrumplet af skønheden i et blik - i den andens nærhed. Det kan være en kvinde eller en mand, det behøver ikke have noget med køn at gøre.
Som en storslået udsigt i et landskab, at blive foruroliget og spændt med et sug i maven, i fornemmelsen af nærhed og distance af noget uendelig godt.
Det afløses imidlertid af en sitrede og spirende fortvivlelse, mens det flygtige og momentane glider en af hænde. Det bedste stykke legetøj triller langsomt ud over kanten og forsvinder i en afgrund.
Men hvorfor begræde det som kun er i flygtig långivning, når livet stadig strømmer en i møde og kærtegner ens trodsigt røde kinder, som en forårsbrise der ikke helt er undsluppet vinterens favntag.
Måske findes lykken der hvor vi lige har passeret hinanden.
