lørdag den 17. november 2012

Stauning eller umiskendeligt Løkkefuldt udflåd.


Som en umanerlig ged at bræge ufiltreret op mod vinden. Kun afløst af kuldkastede forsøg på at række ud, at nå noget, et eller andet et sted mellem hinanden - sammen - i et fællesskab... baaaaaaaaHhhhH. Dyre ord i en tid hvor rigtig meget tilsyneladende er til salg. Alt det som i det mindste skulle have været rødligt, er tynget af et umiskendeligt blåligt udflåd. Ikke at farven nødvendigvis skal have en bestemt lyd, men det dirrer et sted i marv og ben, når der tales om ikke at lade nogen tilbage med henvisning til - at de skal inddrages med vold og magt, til deres eget bedste - of course.

Hvordan kan det være at det er kommet dertil?

Vi skal for ind i det hede røde helvede fortælle dig... hvad der er til dit eget bedste!

Ingen skal lades i stikken, så dermed skal du som ligger i periferien, dig ud i de ulykkelige marginaler. Vi det styrende flertal trækker dig ind på midten - of course - til dit eget bedste. Vi klemmer dig på plads for vi ved at kende, at der er en plads til dig, til dit eget bedste.

Længe inden din undfangelse har vi sonderet mellem ret og pligt som gode socialdemokrater. I hensynsløse prætentioner opgives individet med henvisning til et fællesskabs bedste.

Det er jo nærmest alene derfor at en forledelse foreligger, at der må være grønnere et sted hvor liberalismen Løkkefuldt råder, så meget at det næsten er til at holde ud.

En nærmest uimodståelig lyst melder sig til at stå af og skide i Skanderborg. For denne rejse må nødvendigvis ende et sted i Jylland eller i det mindste et sted mellem tvende have.

En træthed melder sig i tøven, i prøvelsen, tilsyneladende for fald, indtil næsten forkynder, at så meget mere er godt, at ingen eller noget egentlig kan reduceres til middel for andet, hvor meget nogen end prøver i rødligt eller blåligt skær. Der er så meget mere! Vi har så meget mere til (bingo)fælles mellem tvende have. Nu også med burka :-)

Så må vi sandelige håbe at det for tiden rådende flertal har ret eller i det mindste fat i den rigtige ende, for ellers må vi give fortabt, for at opløses i en malstrøm af kaos eller var det Stauning?



#Her indsat FB Like Button Info
#Her slutter indsat FB Like Button Info