fredag den 21. december 2012

Dagens undergang...

I dag går verden under! Det sidste større undergangsfænomen var omkring årtusindskiftet. Det var tilmed garneret med alverdens IT profetier a la “nu bryder computer systemerne sammen” - vi kan end ikke sætte tal på det! 


Jordens Undergang 21. december 2012
Denne dags undergang er nærmere bestemt til kl. 22.18.13 dansk tid i aften ifølge Politiken. Så kan vi lave en rigtig nedtælling! Lad os få en god gang undergang! DR2 holder den endelige TEMA aften. Hvilken menneskelig opfindsomhed er ikke på spil, for at iscenesætte sin egen undergang. Galgenhumor når det er bedst.

Der er god underholdning i lidt undergangsstemning. Det kan jo tilmed være, at det får os til at tænke over hvad der er vigtigst for os i livet. Vi har tilsyneladende brug for at sætte tingene på spidsen ind imellem, for at kunne mærke os selv i verden.

Der skal noget til, før vi besinder os i den moderne rastløse foretagsomhed - dramatik... Vores egen udslettelse er en god kandidat. Hov...? hvad er det egentlig der har betydning, når døden er nær - altså din helt egen?

Det er kun for sjov, det ved de fleste. “Tosserne” har imidlertid et udvidet behov for dramatik og lever sig helt ind i det. Det må være hårdt at køre den helt til kanten hver gang.

Ulven kommer!!! Hvad gør vi den dag den måske virkelig kommer? Er ulven på vej... snigende i natten uden at vi egentlig bemærker det, som kun en rigtig ulv med en mission kan gøre det? Måske i form af global opvarmning? Det fatter vi tilsyneladende ikke en bjælde af, end ikke i juletiden! Så hellere fyre godt op for kedlerne, krybe i ly og samles om en god fiktion, mens verden langsomt går til grunde uden for døren. Ikke se, ikke høre, ikke tale om det! Så hellere en god nedtælling indtil den næste gang.

Der er sandelig god underholdning i verdens undergang! Mens vi leger med ilden, forskyder sandheden sig i tidens skygger.



lørdag den 15. december 2012

Bevæbnet med kærlighed

Der skal et eller andet til at overkomme det smertefulde tab af sine nærmeste. Kan slet ikke forestille mig, hvordan det må være at miste tre døtre på én gang. Det sker, blandt mange andre ting, midt i den israelsk-palæstinensiske konflikt, der tilsyneladende blot fortsætter og ingen ende vil tage.

Den gode doktor siger: " ...the past is there to learn from it." Der er vel næppe andet at gøre end at tage ved lære og begive sig fremad i en bevægelse for fornyelse og kærlighed. En imponerende personlighed. 

Voldsomme konflikter fremkalder det værste og det bedste i mennesker. En syrisk læge blev for nylig spurgt hvorfor han risikerende livet ved at arbejde i et intermistisk felthospital midt i den syriske borgerkrig, han rystede på hovedet, mens han blot sagde: "Humanity above all this". 

Det er vidnesbyrd som disse der overbeviser mig om at der er håb for menneskeheden. Der er noget vi godt kan - på trods af alt det vi ikke kan. Det kniber med at holde enderne sammen, men så længe der er vilje og mod til kærlighed, så længe vil den menneskelige faktor have sin betydning. At tage ansvar og tage til genmæle på fredelig vis. 


lørdag den 17. november 2012

Stauning eller umiskendeligt Løkkefuldt udflåd.


Som en umanerlig ged at bræge ufiltreret op mod vinden. Kun afløst af kuldkastede forsøg på at række ud, at nå noget, et eller andet et sted mellem hinanden - sammen - i et fællesskab... baaaaaaaaHhhhH. Dyre ord i en tid hvor rigtig meget tilsyneladende er til salg. Alt det som i det mindste skulle have været rødligt, er tynget af et umiskendeligt blåligt udflåd. Ikke at farven nødvendigvis skal have en bestemt lyd, men det dirrer et sted i marv og ben, når der tales om ikke at lade nogen tilbage med henvisning til - at de skal inddrages med vold og magt, til deres eget bedste - of course.

Hvordan kan det være at det er kommet dertil?

Vi skal for ind i det hede røde helvede fortælle dig... hvad der er til dit eget bedste!

Ingen skal lades i stikken, så dermed skal du som ligger i periferien, dig ud i de ulykkelige marginaler. Vi det styrende flertal trækker dig ind på midten - of course - til dit eget bedste. Vi klemmer dig på plads for vi ved at kende, at der er en plads til dig, til dit eget bedste.

Længe inden din undfangelse har vi sonderet mellem ret og pligt som gode socialdemokrater. I hensynsløse prætentioner opgives individet med henvisning til et fællesskabs bedste.

Det er jo nærmest alene derfor at en forledelse foreligger, at der må være grønnere et sted hvor liberalismen Løkkefuldt råder, så meget at det næsten er til at holde ud.

En nærmest uimodståelig lyst melder sig til at stå af og skide i Skanderborg. For denne rejse må nødvendigvis ende et sted i Jylland eller i det mindste et sted mellem tvende have.

En træthed melder sig i tøven, i prøvelsen, tilsyneladende for fald, indtil næsten forkynder, at så meget mere er godt, at ingen eller noget egentlig kan reduceres til middel for andet, hvor meget nogen end prøver i rødligt eller blåligt skær. Der er så meget mere! Vi har så meget mere til (bingo)fælles mellem tvende have. Nu også med burka :-)

Så må vi sandelige håbe at det for tiden rådende flertal har ret eller i det mindste fat i den rigtige ende, for ellers må vi give fortabt, for at opløses i en malstrøm af kaos eller var det Stauning?



lørdag den 11. august 2012

Alting i ord...

Jeg ville ønske jeg kunne udtrykke alting i få ord, men det lader sig desværre ikke gøre.
Nej, nix - nada -

Til gengæld har jeg fundet glæden i det nære og det fjerne - for sådan er livet egentlig...
Det behøver ikke altid have sin betydning i ord. Filosofien tror at det er ordene som gælder, men jeg bliver nødt til at smile, for der er så meget mere der gælder. En filosofisk forklaring følger måske en anden dag - muntert smilende.

En god ven fortalte mig om hans nye bekendtskab... en kvinde som ikke havde læst bøger, endsige havde ordene i sin magt. Han udtrykte sin bekymring, jeg udtrykte min begejstring! Det er ikke let at beskrive forskellene kort. Her vil jeg blot glæde mig over det som overhovedet er til ... nemlig - stor og ikke ikke desto mindre uafklaret glæde - hurra!

Tæt på... hun kommer uden forbehold, som kun en kvinde kan komme, helt uden Bob Hope eller Bob Marley. Hvorfor? Fordi hun ihvertfald tror hun er sig selv - derfor kommer hun! Hverken mere eller mindre og næppe fordi en mand er på spil - LOL.





tirsdag den 10. juli 2012

Teenager-LOVE

I glemslens fuldtidsbefarne dyb findes en drøm om mennesker i harmoni. Of course, det er en utopi, en ø der ikke findes. Thomas (Mere) din gamle kratlusker og socialist-aspirant, hvordan kunne du finde på det?

Hvad skal vi stille op i en tid hvor løgn og manipulation er blevet hverdagskost? Har det egentlig ikke altid været sådan i en eller anden udstrækning? Er det ikke først når man træder ud af barndommens uskyld, at det bliver en nyhed? Gudskelov interesserer teenagere sig som regel ikke uden videre for politik og alting i det store (manipulerbare) perspektiv. Måske er de nærmest vaccineret - immune overfor enhver tids overdrev og ballade. De har nok at gøre med prøve grænser af, at (be)finde sig lige der, hvor de er. Et sted hvor verden kan erobres og ændres til det bedre. Et sted hvor glæden ofte er uspoleret og optimistisk.

Som LL Cool Jay synger "I Need Love" – og mindst én teenager... Det er hvad verden har brug for i al sin brutale turbulens. Unge mennesker og skønhed iblandet lidt gammel-surhed, så burde det ikke gå helt galt.


lørdag den 30. juni 2012

Intet foregår uden genvordigheder.

Firkantet, skæv, nærmest ligetil. Lige ved og skråt. Flimrende nær - påpasselig kæk. Det bliver svært at være lige ved... Hmmm, hvad prøver jeg at sige? Disse ord som magisk siger alting og næsten lige ved ingenting og dog alligevel ikke. Er ikke kommet nemt til denne kantsten. Snubler i forsøget på at blive klar... må kaste mig i en mørk og betryggende favn. Er ikke blevet klogere på mit ærinde, men indsatsen er gjort. 


Imens ved jeg at livet er skønt gådefuldt og ikke mindst vidunderligt. Helt i fravær af en god forklaring!

fredag den 13. januar 2012


Det er slet ikke tosset at blive ansporet af interesserede læsere. Er det egentlig ikke også noget i den retning vi skylder hinanden? Altså ikke som i købmandsforretning noget-for-noget, men som i engagement, omsorg og interesse for hinanden?

En mellem-menneskelig forbindelse der forpligter, binder og trækker betydningsfulde og væsentlige spor i livet. En bestræbelse der tager afsæt i at vi slet og ret kerer os om hinanden. At ligegyldighed og indifferens ikke skal bemægtige sig det (spille)rum, hvor vi hver især bidrager med betydning i livets utallige nuancer. Det er i den enkeltes bidrag som en forskel, en differens der ikke skal gøres op, som i noget-for-noget - der findes en betydning, der sætter sit uomtvistelige præg på tilværelsen. Vi ikke er i tvivl når det sker. Hjertet har sine grunde.

Alt hvad du behøver er kærlighed, synger The Beatles, men umiddelbart vil det vel ikke gøre ondt også at vinde 155 millioner i onsdags lotto. Tænk at kunne være den glade giver, hvem ville ikke det? Egentlig ligger det tæt på et ønske job, at få mulighed for at administrere en kæmpe pose penge, og dele ud til dem der er på røven. Hold da kæft - det kunne gøre godt! 

Nu er livet imidlertid ikke så enkelt. Det skal nok fucke op helt af sig selv - på den ene eller den anden velkendte måde. Hvad kan vi så regne med - hvad er der at falde tilbage på, hvad er der på bundlinjen?

Skraber vi alle pointsystemer og alle tillæg af livets tildragelser, ender vi et sted hvor vi kun har os selv, hver især - og i bedste fald noget af hinanden. Det er der, der er betydning. Der ligger den livskraft, der bevæger os i de kolbøtter, oversprings-handlinger og udfald, i spændinger der ind imellem også gør godt.

Når det lejlighedsvis lykkes at løfte blikket og møde hinanden uden for mange fordomme, i respekt og lydhørhed, så kan det næsten ikke blive bedre. Hvorfor er det så skide svært?

Det kræver mod og vilje, i kærtegn og sårbarhed, at møde og at se verden, for samtidig at blive set og blive mødt. For ind i helvede og patter, der ligger en kolossal ressource og livskraft - der. Så meget mere af alt det, som forivrede mennesker forsømmer i bestræbelser på at beregne næste skridt. Der ligger den egentlige forregnelse. Der snubler de som oftest, mens de udstøder fæle besværgelser over verdens gang. Turde vi blot alle sammen løfte blikket og se... virkelig se og dermed møde hinanden. Hold da kæft - det kunne gøre godt!



#Her indsat FB Like Button Info
#Her slutter indsat FB Like Button Info