Fis(k) i trusskanten

Når den første betagelse er forduftet er det hele ikke længere nødvendigvis ligetil. Turbulens, modvind og sjældent oplagt medvind. I rent kagemands perspektiv kunne det tage sig ud som om, at de underfundige dejlige forstyrrede kvindfolk nærmest vil plages, ikke for enhver pris, men bare for deres egen skyld. Der er jo ikke mange der bare vil have et stykke kage, som i “a piece of cake”. Det skal ikke uden videre være som en tur i parken. 

Eller som jeg fik skrevet andetsteds: Kærlighed kalder på mandsmod og kvindehjerte - tør vi elske og være ved det? Det er et kolossalt sats at kaste sig i den andens favn.

Den glade mand spiller ikke desto mindre med åbne kort (tåbe!), mens han spørger: “Oh, skønjomfru vil du være min og må jeg være din?”

Efter en kunstpause kommer det ganske tørt fra hende: “Fisk!”.

Herefter følger en kold dukkert til den glade bejler. Da han har fået varmen og er kommet på benene, kaster han sig ufortrødent for hendes fødder igen: “Skønne kvindmø, kan jeg mon få dit hjerte til at tø, hvis jeg ryster posen og fortæller dig noget som ingen ellers ved af?”

Skønmø: “Er det nu dig igen? Troede egentlig at du var druknet i dine våde drømme! Tag en fisk mere, klap en torsk eller hop i havet!”

Efter denne svada trak hun på skuldrene, mens hun fortsatte i en overbærende tone: “En ting må jeg alligevel give dig, du forstår at komme igen efter en ordentlig dukkert. Så lad mig høre! Vi har ikke hele dagen og jeg skal nå at klappe kage inden midnatstid. Fortæl mig hvad har du gang i mand?”

Med en vis tøven gav han sig i kast: “Jeg er så blød at jeg kan smelte hvert øjeblik! Heldigvis har jeg lært at brænde bildæk af og uddele smæk når jeg er lige ved bristepunktet. Det hjælper som regel på en sær måde - lidt ligesom når man pisser på en på en politiker, der er ved at brænde ihjel.”

Skønmø: “Det er da gamle nyheder, at du er ren kage mand og halvblød i bowlerhatten. Hmmm, men lidt bål og brand, smæk og pis... som i bullshit, har altid haft en kinky sex-appeal. Til mit skambens beruselse bliver jeg let fugtig i trusskanten. For netop som vi taler om det: En mand med kant gør det jo bare!”

Efter et stykke tid bliver det temmelig enerverende bare at fise rundt i parken. Selv den mest gæve skønmø bliver træt af at koste rundt med kagemænd. Nybarberede boller på suppen tak! 

Han rømmede sig, mens et par ellers indfaldne rosiner fandt nyt liv i pungen: “Du trænger til en ordentlig tur over fars knæ, et par kærlige smæk i rumpetten - så bliver du varm i kinderne og glad i løbetid.”

Skønmø: “Så tag mig med storm og tag styringen, lad det ikke gå i fisk. Tag fat nu og her, for jeg skal også nå at klappe kage.”

Som sagt så gjort. For en kort stund havde han nærmest overtaget, mens hun stønnede af fryd. Sammen havde de opfundet en rigtig mand!